tirsdag den 29. oktober 2013

Morgentur i skoven efter stormen


Kan I kende træet her i midten? Det er egetræet som jeg viste i sidste indlæg, og der er heldigvis ikke sket noget med det, men lige hvor jeg stod og fotograferede det, er et kæmpetræ væltet på tværs af vejen.




Her er det væltede træ set fra en anden vinkel, det har lagt sig lige hvor to store skovveje krydser hinanden.
Gennem hele min morgenrute var stierne blokerede af meget store grene eller hele træer. Der var især mange grantoppe strøet rundt:




Det sidste halve år har jeg cyklet turen pga min gigt, men jeg havde på fornemmelsen at det var umuligt i dag, og det passede! Det var endog som fodgænger meget svært at passere flere steder.






Da jeg var på vej hjemad, begyndte S-togene at køre igen. De har enten kørt med meget mellemrum, eller de var måske først klar omkring 9:30.




Her har et birketræ væltet en gran i faldet, og herunder ses et par af de mange egetoppe som lå spredt. Stormen har været meget hård ved gran- og egetræernes top, og som det kan ses, var egene stadig med masser af grøn løv.



Her tog jeg billeder af anemonerne i foråret, der er faktisk stier på billederne her, men man skal kende skoven godt for at kunne gætte sig til hvor de er lige nu!

Billederne er kun fra vores lille lufterute, så gad vide hvor slemt det står til andre steder. Jeg kunne høre motorsave rundt omkring, så de er nok igang med vigtigere oprydningsarbejde ved større veje. Jeg tog billeder af mange flere væltede træer, men det blev altså for meget gentagelse at vise dem alle... det er et trist syn!

Haven er der heldigvis slet ikke sket noget med, hvis man da ikke lige regner liggende kæmpeverbena med. Blæsten havde faktisk renset alle stier i haven helt sirligt rene:

Dette lille hjørne håndrenser jeg for æbler og blade, da kosten er alt for hård ved mosset, men det job havde stormen klare til UG og slange :-)

Jeg håber I kom helskindet gennem denne storm!

5 kommentarer:

  1. Ja det er et trist syn med alle de væltede træer, elementernes rasen kan vi ikke gøre noget ved. Det ser sikkert sådan ud i rigtig mange skove og haver rundt omkring i landet.
    Nordjyderne ser ud til at være sluppet for skader, men resten af landet er hårdt ramt.
    Mens jeg skriver til dig, nyder jeg billedet af din dejlige common moss rose :)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Sikke billeder. Man kan virkelig fornemme hvor vanvittige kræfter som var på spild i går. Men de væltede træer giver jo lys til nye små træer, så her i skoven er det jo naturens gang.
    Men godt at det smukke gamle Egetræ klarede det :-)

    SvarSlet
  3. Det var inget roligt att se dina bilder så mycket som blev förstört. hoppas bara att ingen kom till skada.
    Bilderna är fina på sitt sätt. Skönt att din trädgård inte fick några större skador.
    Ha en go Onsdag
    kram Meta

    SvarSlet
  4. Smukt, men naturens orden må vi bøje os for... her i nordjylland gik det stille for sig i forhold til resten af landet...........meen mandag er der igen udsigt til storm.........da ved vi jo ikke om det er os der står for tur. Tak for kikket.
    mvh.grethe

    SvarSlet
  5. Det er helt ubegribeligt at stormen har været så stærk at den har kunne vælte så store træer. Her er jeg også sluppe uden så meget som en skræmme, men mit hus ligger også i et læ hjørne af kolonihaven. Det var lidt værre hjemme i bloggen hvor jeg bor, der susede tagstenene ned om ørene på os, så jeg fik travlt med at få flyttet bilen i sikkerhed. Det var en noget urolig nat jeg havde indtil jeg havde været ovre i kolonihaven og se.
    Kærlig Hilsen linda

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...