Septembersol.

En dejlig blød morgensol i slutningen af September! Rosen New Dawn får en lidt dybere rosa tone i køligt vejr, og en klase blomster som denne, minder mig om at den "almindelige" New Dawn er særdeles charmerende og dyrkningsværdig!

Fantastisk ren og sart blussen i morgensolen, den minder næsten om min barndoms silkesløjfer når vi skulle til dans.

Datteren Martine Guillot kan dog sagtens være med, ja faktisk overgår den sin moder New Dawn, i både skønhed og dens fine, stærke duft!

Giardina har lige nu en sensommerblomstring, som er næsten lige så imponerende som Juni/Juli blomstringen. Denne rose har slet ikke virket berørt af tørken og har fået nye lange skud, samt en masse blomsterskud gennem sommeren. Scepter´d Isle, Geoff Hamilton og Queen of Sweden har for længst haft anden overdådige blomstring, de virkede ligeledes uberørte af tørken.

Marie Curie har blomstret uafbrudt, og dens blomster varierer mellem tætfyldte som på dette billede, og nogle med noget mere enkle blomster med synlige støvdragere. Dens duft er altid stærk og sød!

Graham Thomas  er lige begyndt at blomstre igen, og jeg tror knopperne er så veludviklede nu, at nattefrost ikke kan ødelægge blomstringen.

Crown Princess Margareta har stadig underskøn senblomstring...

samt Coral Dawn og...

Leonardo da Vinci

Herunder ses Alan Titchmarsh med den beskedne remontering der først startede da vi igen fik regn efter tørken. Selvom jeg har vandet hver enkelt roseplante, så har nogle tilsyneladende deres rødder bredt så langt ud til siden, at min vanding ikke har hjulpet derude. Andre roser remonterede fint under tørken, men enkelte af dem fik et par gange hængende nye skud :-(   Rosenplanterne reagerer altså ret forskelligt på sådan en slem tørke som i år, og en del af dem når ikke at blomstre anden gang.

Den violette Linaria er en plante som jeg absolut ikke kan undvære! Den minder i sin farve og lethed om Lavendel, men den er højere og selve planten fylder næsten ingenting ved jorden. Blomstringen fortsætter fra Juni og uden pause, helt ind i Oktober, hvis den får klippet de første afblomstrede frøstande af. Den er særlig smuk som spir blandt roser og stauder, og ligesom Kæmpeverbena, vælter den aldrig.

Den selvsår sig, men er meget let at flytte eller luge væk. Den klarer sig fortrinligt i flisesprækker, og giver således lidt vildskab og farve mellem krukker. Jeg kan slet ikke forestille mig min have uden denne elegante stemnings-spreder!

I sommers fandt jeg pludselig små Gunnera-planter udenfor et supermarked. Der var ikke pris på, og jeg gættede på at de kostede mindst 70-80kr, men sørme om ikke jeg fik en plante for 35kr! Den flyttede hurtigt over i en meget stor krukke, og det bliver spændende hvor stor den kan blive som krukkeplante. Lige nu er den næsten 1½m bred.

Jeg var heldig at finde 120 brugte belægningssten for 150kr, så jeg har brugt weekenden på at sidde i gruset og pusle med sten. Jeg blev slemt forkølet/ondt i halsen i torsdags, og da feberen var nogenlunde væk lørdag, kunne jeg lige holde til at sidde i den lune sol under pergolaen, og lægge sten. Resultatet er nøjagtig lige så stemningsfuldt som jeg havde håbet (selvom jeg ikke er helt færdig) for de grimme 50x50 fliser som lå her før, havde jeg været ked af meget længe!

Jeg ønsker jer alle et dejligt og farverigt efterår! :-)