søndag den 30. oktober 2016

Ubegribelig smukt!

Det er indtrykket af skoven, som den står lige nu! Det er helt utrolig smukt derude!
Jeg er rigtig glad for at jeg fik kameraet opladet og medbragt på dagens skovtur i høj Oktobersol, og jeg bliver bare nødt til at dele det med jer, denne gang helt uden ord:







1. November: Tusind Tak for jeres hilsner! :)

Jo da Lisbeth, jeg nyder da at besøge jeres blogge, stort set dagligt! Synd med din Mme Alfred, men jeg kan egentlig godt forestille mig at en så stor rose kan have svært ved at holde til så meget blæst som I jo må have så tæt ved vandet, på en ø. Virkelig ærgeligt, men den skal nok komme op og knejse med nakken igen! :)
Jeg måtte desværre også save stammen af min Mme. Alfred i sommers, den havde fået meget lyst gulligt løv fra alle grene over en vis højde, hvor løvet fra grene nede i bunden var helt normale. Det er jo svært at se på sådan en gammel barket stamme, om der er stængelsyge i den, men jeg turde ikke tage risikoen at det bredte sig helt ned i roden.
Ja, haver er jo altid i forandring, både af gode såvel som af dårlige årsager!

Tak Anette for at vise din vinplante og fortælle navnet: Vitis Rembrandt! :)
Der stod nemlig sådan en op ad muren hvor jeg satte et vægdrivhus, da jeg flyttede ind. Jeg anede jo ikke hvad sort det var, men jeg har lavet nogle stiklinger af den, fordi den har så smukt efterårsløv. Se blot her:



Du kan se hele billedserien jeg lavede i et indlæg her: Et syn for Guder!
Jeg er rigtig glad for at kende vinplantens navn! :)

...og Linda, hold da op hvor du fik mig fristet af din beskrivelse af Princess Alexandra of Kent! Austin skriver også at duften har vundet en pris, og også at den er ideel til krukke, så måske jeg alligevel kan få plads til den, den lyder bare Wow! :)


I søndags havde jeg ikke rigtig tid til et indlæg, men jeg syntes at der er en særlig her & nu glæde over billeder som er taget samme dag. Der er dog også nogle andre billeder fra dagen, som jeg gerne ville vise.

Blot 500 m. fra mit hjem, ligger der en åben engdal i skoven, hvor Skov- og Naturstyrelsen har afdeling i en smuk gammel bygning:


Allerede på vejen ud af skoven bliver man overvældet af hvor smukt her er, en virkelig idyllisk plet, som kunne være hvor som helst i et af Danmarks smukkeste landlige egne:

Udsigten over søen, er hvis man kigger til venstre henne hvor vejen svinger.


På forårs- og sommeraftener, er her særlig smukt når aften solstriben leger i piletræernes lyse løv. Det er et helt magisk syn, lige når man er kommet ud fra skovens mørke.

Men udover den åbenlyse skønhed, elsker jeg denne plet, fordi området og det gule stråtækte husmandssted i baggrunden, er som en tro kopi af mine forældres lille 3 længede gård ved Vejle fjord. Synet sætter mange varme minder igang, om Jul og dejlige sommer weekender, mens mine forældre stadig levede.

Min far var inkarneret havemenneske, og min mor holdt meget af blomster, så min bror og jeg er glade for at det var en gartner som købte gården. I dag er det tilhørende jord en vin plantage, så gården bliver drevet videre i den bedste ånd.

Tænk engang hvor heldig jeg er, at have dette sted så tæt på mit hjem, som vækker så mange glade følelser. :)

Til slut vil jeg lige vise farverne i løvet på en syren i krukke ved hoveddøren. Jeg har flere krukker med syren deromme, for området er asfalteret, men det er kun den på billedet som fik disse smukke farver:



I en stor del af Oktober blev man mødt af dette vidunderlige farvespil, når man kiggede ud af hoveddøren.


Tak for besøget!:)

11 kommentarer:

  1. Meget smukt. Elsker de gule farver.

    SvarSlet
  2. Smukke smukke billeder:-))) man bliver helt høj af alle de lækre farver der er nu, og at gå i skoven, med alt det nedfaldne løv er en herlig lyd og følelse:-)

    SvarSlet
  3. Smukke billeder - hvis du ser med på min blog ved du, at jeg også er vild med de smukke efterårsfarver.Jeg nød dine billeder.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. Jamen, det er så smukt! Og mere er der jo ikke at sige om det :-)

    SvarSlet
  5. Fantastiske farver og så elsker jeg den helt specielle duft der er i skoven på den her årstid.
    Knus fra Linda

    SvarSlet
  6. Der er bare så smukt derude lige nu... :o)

    SvarSlet
  7. Så fantastisk flott i skogen, huset ved vannet og veien som svinger seg i naturen. Nydelige farger til å nyte. Ha det riktig godt. Hilsen fra Liv

    SvarSlet
  8. Tusind tak for at tage os med i skoven. Jeg nåede det ikke selv, og nu er det vist ved at være slut med bladene derude - dine billeder er supersmukke.

    SvarSlet
  9. Smukke billeder fra naturen i dit område :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...