mandag den 26. maj 2014

Roser, Iris og Clematis


Denne Iris må være en krydsning mellem de to sorter jeg havde hvor jeg boede før, for det er første gang mine Iris blomstrer siden jeg flyttede for snart 3 år siden. Forældrene kan ses lidt længere nede i højre side, en ensfarvet lys blålilla, og en skøn støvet lillarød. Jeg har især glædet mig til, og håbet på, at den lillarøde havde overlevet massedøden af Iris i min nuværende haves muldrige jord, så jeg blev noget overrasket over at se en helt ny farvevariant i stedet!


Det var især de store gamle rhizomer som døde, så i Dec 2012 overvintrede jeg de resterende små i en kasse med grus, inden jeg også mistede dem. Sidste forår plantede jeg dem ud i et bed, som var blandet godt op med grus, og de voksede fint til sidste sommer. Desværre er der ikke nogen lillarøde som blomstrer, men denne krydsning er da smuk med de fine penselstrøg af rødlilla i den lyslilla bundfarve:


Lige siden jeg blev vild med roser for 13-14 år siden, har rosen ´La France´ fascineret mig. Da den fremkom i 1867, fik den stor opmærksomhed fordi den ikke lignede nogen anden rosentype, og den blev således den første rose, i den nu meget store gruppe af tehybrider. Det blev derfor besluttet at året 1867 blev skelsåret mellem gruppen af de gamle historiske roser og de moderne roser.
For 1½ år siden fik jeg endelig plantet en ´La France´ i haven, for dens postkort sødme og romantik, blev jeg altså bare nødt til at opleve med egne øjne. :-)  Nu er den i blomst for første gang! Det er samme blomst på begge billeder, med et par dage imellem:



Rhapsody in Blue er også sprunget ud i går Søndag:



Gloire de Dijon folder den ene skønne blomst ud efter den anden.

Aïcha sprang ud for et par dage siden, men de blomster var ikke kønne. I dag er der heldigvis en næsten perfekt blomst.

Alchymist har en lille tidlig blomst.

Dette fænomen kaldes vist´gennemgroning´ og blomsterne udvikler sig ikke videre. Det er Erinnerung an Brod som har disse to store, men der var et par mindre knopper som også ser ud til at ende sådan her. Det er ærgeligt at skulle klippe dem bort:




Til slut vil jeg lige vise clematissen Multi Blue. Der vokser en på hver side af en rosenbue, men de når kun halvt op endnu.




Det er helt "skørt" med så mange roser allerede i Maj, og jeg føler mig næsten ør af glæde! Den følelse kender i nok :-)

4 kommentarer:

  1. Smukke billeder af både roser og clematis. Ærgerligt med din iris, men den her er da også flot. Det er billigt at købe iris hos Jan i Spanien, jeg viser nogen af hans iris i mine indlæg i disse dage. Vi købte dem sidste år, allerede i år er der mange i blomst.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  2. Du har de dejligste blomster - sikke nogle smukke billeder! Clematissen Multi Blue minder mig om min barndoms have, hvor min far dyrkede de fineste clematisser, der lignede din ...

    SvarSlet
  3. Så kiggede jeg forbi igen, jeg har også set det med gennemgroning hos andre roser end New Dawn, det er nok mere de historiske, jeg har set det ved.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  4. For en FANTASTISK fin iris, helt nydelig farge!!

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...