fredag den 17. august 2012

Jeg elsker klipper.....og mos


Jeg burde være flyttet til Sverige, Norge eller Bornholm, for jeg elsker elementet af klipper i en have. Man kan heldigvis komme langt med smukke krukker og sten. Jeg syntes selv at der er noget klippe-stemning over ovenstående billede, og det tilstræber jeg flere steder i min have.
 
 
 
Herunder viser jeg nogle eksempler på brug af sten fra mine tidligere haver. Her var sten-elementet næsten det dominerende. Det var meget smukt, men et kæmpe arbejde at samle dem.

Natursten-belægning med trædebregner, krybetimian og engelsk græs.



Stenbelægning kan give god illusion af klippeterræn.



Jeg savner i særlig grad denne brønd som jeg byggede op af marksten rundt om et betonrør, hvor bunden blev lukket med cement. Men jeg savner også mange af stenene ovenfor... man får altså et andet forhold til selv sten, når man har samlet dem, og opbygget en have med dem.



I min nye have har jeg et skyggefuldt område hvor jeg har plantet mine medbragte bregner, hosta mm. og har lagt gamle mostilgroede  fliser. Jeg håber det en dag kan blive et hjørne jeg med rette kan kalde min moshave. Marmorstolen er den samme som på billede 2. Her er godt at sidde på en hed dag :-)

 


Dette er venstre side af bregnebedet fra foregående billede. Da jeg flyttede ind gik en 3m lang flisegang i lige linje fra lågen, bestående af 12stk. 50x50cm fliser. Fliserne brugte jeg til en smal passage mellem terrassen og drivhuset, og i stedet samlede jeg disse brudfliser. Jeg valgte at lade det midterste bed fortsætte i en bue ud over den gamle sti, og i stedet sno stien ind i det skyggefulde hjørne på den anden side af den oprindelige sti.
Planen er at lågen med tiden vil blive gemt bag buske og vækster.

1 kommentar:

  1. Min mand forlod mig for en anden kvinde, han sagde, at han ønskede skilsmisse,,,Dr sacre hjælp mig med magten til at få min mand tilbage, han annullerer skilsmissen, og vi er sammen igen, har en glad familie kontakt Dr sacre på whatsapp nummer + 2349076034359

    Fru Astrid Zehbe

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...