Hvis der er noget græsser kan, så er det at lege med det bløde efterårs sollys, og forvandle efterårets stemning til noget smukt og forfaldet til poesi!
Jeg er simpelthen så glad for det lille "vilde" eng/præriebed jeg lavede i stedet for spejlbassinnet. Det ligger helt centralt i haven og kan ses fra huset, så det var oplagt at beplante bedet så det forstærker indtrykket af årstiderne, navnlig dem hvor man mere nyder haven inde fra den lune stue, og det syntes jeg er lykkedes.
Der er jo stadigvæk et lille vandspejl! :-) I baggrunden, er de øvrige græsser flyttet om bag sukkertopgranen, så med tiden vil hele havens midte, set gennem rosenbuerne, være præget af høje græsser i efteråret. Tidligere stod de i kanten af bedene og hang udover stien, men kunne ikke ses i sammenhæng med den forreste gruppe af diamantgræs.
I samspil med græsserne, er her plantet purpursolhat, perovskia, sankthansurt og indianermynte. I forsommeren blomstrer sibirisk iris 'Papillon' og engelskgræs som fortsætter sammen med krybetimian og kongelys 'Weddingcandles' og afløses af kattehale og purpursolhat... osv.
Jeg elsker bedet i alle faser og syntes at det beriger haven, for med mange roser i de øvrige bede, er det ikke helt let at arbejde med alle årstids stemninger.
Diamantgræs og præriegræs blev plantet i September 2015, mellem spejlbassinnet og vandtønden:
Senere blev bedet udvidet i V form, ud til hvor krukken i bassinnet stod. Kantfliserne langs bassinnet, blev brugt til at ramme det nye diagonale bed ind, da proportionerne på bedet er mage til spejlbassinnet, nemlig 1½m x 1½m (3 stk 50x50cm fliser):
Herover har jeg tegnet ind hvor meget plads spejlbassinnet optog i forhold til det nuværende bed. Med min haves beskedne 150 m2 er jeg lettet over den ekstra plads til færdsel og krukker. Jeg er også blevet glad for belægningen og især de lave planter i forgrunden, som blomstrer så smukt i forsommeren. Der er flere billeder af blomstringen i et tidligere indlæg:
Her
Jeg elsker sten og stenbede, men også gamle fliser som har fået stenlignende overflade.
Jeg er blevet spurgt hvorfor jeg nedlagde spejlbassinnet, og ja... udover pladsproblemet som man godt kan fornemme af billederne herover, så blev den endelige beslutning faktisk taget lidt i panik!
Jeg forklarer det længere nede, men først lidt mere om "smågenerne":
Pladsen ligger meget solåbent, så vandet fordampede lynhurtigt, og blev til tyk algesuppe. I varme perioder skulle der fyldes vand på dagligt, samtidig med at mange planter skulle vandes, og så holder opsamlet regnvand kun få dage.
I sådanne perioder må jeg så bære vandkander gennem stuen, for al vand installation ligger på modsatte side af huset, og af samme grund, bliver det alt for omstændigt at få lavet vandhane i haven. (jeg bor i rækkehus)
I vinteren 2015/16 havde vi flere meget kolde perioder, og jeg tror frost og is, samt færdsel mens det hele "satte sig" har beskadiget plastfolien. (1. Sept. 2015 blev jeg færdig med at vende fliserne diagonalt)
I foråret 2016, var vandstanden kun 3 cm, hvor den plejede at være 8-9 cm dyb.
I håb om at det beskadigede kunne løftes, afprøvede jeg en mindre, rektangulær version af bassinet, med bedre plads til at komme omkring hjørnerne (herunder kan man se at gangarealet er bygget ud over de 3 bageste fliser i bunden af bassinnet). Men det hjalp ikke på vandstanden, så folie skaden måtte være et andet sted:
Mens jeg gik og overvejede at tage alt op, grave lidt dybere og købe nyt bassinfolie, blev jeg kontaktet af Marian Steffensen om en mulig artikel fra min have. Hold da op, så fik jeg pludselig travlt med at få det færdiggjort, og valgte derfor den sjoveste og mest overskuelige løsning; nemlig at lave bed! ;-)
Hvis du har lyst til at se hvordan jeg lavede spejbassinnet, så tryk:
Her
Herover har jeg fotograferet med let zoom fra stuen. Jeg elsker skoven i Oktober, men havens forvandling i glødende toner til forfald, kan også være smukt hvis farvetemaet understreges af planter med høstfarver eller blot af græsser med smukke aks.
Jeg er lige blevet færdig med at mure to sandstens sokler, som afløsning for de stablede herregårds sten under krukkerne. Jeg købte 28 hollandske brosten for en 10'er stykket, og så startede puslespillet ellers...
Det tog rigtig mange timer at stable den optimale kombination af sten, så de to sokler var lige høje. Stenene varierede nemlig meget i størrelse, og da de var for tunge til at løfte med en hånd, gik det ret langsomt... ja faktisk brugte jeg tre dage bare på at stable (selve opmuring blev i grove træk gjort på en enkelt dag):
Det lykkedes heldigvis, og kun en enkelt sten blev tilovers! :-)
Det er selvfølgelig ikke den store opsigtsvækkende forskel, men i 'fornemmelsen' af haven... ægtheden... eller noget... der syntes jeg selv at det løfter helhedsindtrykket. Det har været på ønskesedlen længe, og jeg har gennem de sidste par år, haft kontakt med flere på dba som desværre kun ville sælge deres sten samlet.
Herover ses den første sokkel, og den endte jo helt anderledes end den stabel som ses to billeder højere oppe.
Læg mærke til Spansk Bakkestjerne i forgrunden, det er tredje år den har stået her, og den er ret stor nu. De fleste selvsåede Bakkestjerner klarer ikke vinteren, men denne står tæt ved terrassen, så jeg håber den fortsat klarer det.
Herover ses samme sokkel fra modsatte side, hvor rosen Young Lycidas trives, efter at den sidste efterår blev flyttet til bedet jeg lavede midt i den gamle passage mellem terrassen og haven.
Her til venstre ligger Luna på sin yndlingsplads, og da stierne ikke er ret brede, var det faktisk pga. hende at jeg så længe beholdt 2 "passager". Nu hvor den gamle er blevet til bed, betaler jeg prisen i form af komiske Tai Chi lignende krops positurer, når jeg skal passere over hende med tunge vandkander eller redskaber.
Passagen burde omdøbes "Forhindrings banen" ;-)
Herover er det den anden færdige sokkel. I år har jeg sået rosa Isop, kaldet nordens lavendel (det kaldes Nepeta vist også) men Isop vokser mere kompakt, ligesom lavendel. Krukkerne her er blevet tilplantet med de små Isop, og jeg glæder mig meget til at se deres opadstræbende kompakte vækst til næste år, og ikke mindst til blomsterne!
Sokkel-projektet gav lige de sidste herregårds sten til udskiftningen af store fliser på den skyggede del af terrassen.
Da jeg i sensommeren 2014 købte sandfarvede herregårdssten til den overdækkede terrasse, og nogle brugte til denne skyggefulde del, var der ikke sten nok, så det er først nu at projektet er overstået.
Herunder ses terrassens belægning da jeg flyttede ind og frem til sensommeren 2014. De første 3 år jeg boede her, havde jeg slet ikke mod på at udskifte fliserne (hele terrassen er 7,5 x 3,5 m) jeg lod blot det smukkeste ukrudt og selvsåede stå, for at kunne holde belægningen ud. Dengang overvejede jeg stadig at lave vinterhave med hævet plankegulv, på den overdækkede del af terrassen, men efter et par somre, erfarede jeg at terrassen bliver alt for varm i sommerhalvåret, så det var vigtigere at skabe skygge.
Det gamle siddebadekar som bruges til regnvand opsamling, er også blevet færdig "indmuret". Den forreste del af de stablede sten, lå her vinteren igennem og beskyttede virkelig godt mod frysning af vandet, så fremover vil vandet være endnu bedre beskyttet mod frost:
Samlet set en rigtig Win-Win situation, hvor 3 hængepartier blev fixet ved købet af 28 brosten! :-)
Update 16.Oktober: Langt om længe kom der høstfarver i min lille skovhave i bunden af haven.
Austinrosen 'Ina an Mona's knopper så ikke lovende ud, men nu blomstrer den helt eventyrlig smukt.
6 November: Smukke Artemis efter en frostnat
Apropos roser, så sælger Birthe og Ernst Jensen i øjeblikket
RhizoBio til nedsat pris.
Jeg købte et par poser i foråret til nogle skravlede roser, og det er utroligt som de er kommet sig, meterlange skud allerede første sæson efter omplantning, og der blev også skudt lystigt fra dem jeg lod blive i jorden, men blot arbejdede RhizoBioén ned til rødderne.
Jeg har besluttet aldrig mere at plante en rose uden et drys RhizoBio, så jeg bestilte en pose for et par dage siden, da jeg venter på nogle nye barrodsroser.
Tænk dig engang, det viste sig at Birthe og Ernst i weekenden, ville køre lige forbi hvor jeg bor, og tilbød derfor at komme forbi og aflevere posen, så jeg sparede porto! Nu havde jeg allerede overført penge, så det blev hurtigt besluttet at så kunne jeg få to poser i stedet for! Hvor heldig kan man være! :-)
Tusind Tak til Birthe og Ernst for fantastisk service! Hvor var det hyggeligt at hilse på jer, og møde selveste forfatteren til bogen:
Et liv med roser som er fyldt med gode råd og helt uundværlig for rosendyrkere!
Noget af det allerbedste ved RhizoBio er, at man kan plante roser hvor der tidligere har stået roser, uden at udskifte jorden, blot man tilfører RhizoBio eller tilsvarende, til rødderne på den nye rose. Det har de praktiseret gennem mange år ved Graham Thomas´s Rosensamling på Mottisfont Abbey!
Man bliver hurtigt meget klogere når man har talt med Birthe og Ernst! :-)
Tusind Tak for jeres kommentarer! ;-) Ja, græsser kan virkelig "indfange" det sparsomme Oktoberlys og trække det helt ned i haven, og endda på den mest yndefuld måde! De er slet ikke til at undvære!
Tak Jørn! Jeg er så heldig (det syntes jeg ihvertfald selv) at min smalle og aflange have, ligger syd syd/vest for hus/terrasse, så jeg ser næsten altid min have i modlys. Det påvirker så afgjort hvordan man tilplanter haven, så man får lyset til at spille optimalt. Jeg har heldigvis også en smule skyggehave, for jeg kan slet ikke undvære et område med flimrende skygge fra smukke træer og med bregner, hosta og mos mm. :-)
Ja Sussi, det er nemlig lige præcis det! Intet færdigkøbt kan måle sig med det naturlige og oprindelige, som f.eks. smukke sten! :-) Hvis min have var større, havde jeg aldrig nedlagt spejl-bassinnet, men da havde jeg nok gravet det dybere for at holde temperaturen nede, og dermed fordampningen. Vandet var stadig varmt ved 23:00 tiden, hvor 3 tudser hver aften, hoppede i for at ligge at gasse sig. Det gider de ikke i det dybe, kolde vandhul nede i skyggen! ;-)
Jeg har overvejet at grave vandtønden ned for tudsernes skyld, eller finde en plads til at grave bålfadet ned, så de igen kan få sig et varmt bad!
I efterårs ferien kørte veterantoget på vores S-toglinie. Vi bor i husene som ses bag togsporet, men i 4. række fra sporet, så normalt hører vi ikke noget til det... det skal jeg da lige love for at jeg gjorde, da dette tog kom buldrende, mens jeg intetanende gik rundt i haven. Vi checkede straks tiderne på nettet, så vi kunne stå klar næste gang toget kom forbi.
Vi gik gennem skoven og under en tunnel for at stå her på modsatte side, hvor man kan se toget komme prustende langt inde i skoven. Togføreren trak i fløjtehornet som hilsen da de passerede os, så det var en overvældende sanse oplevelse, i røg og damp!:
