mandag den 21. april 2014

Dejlig Påske

Så er de første tulipaner endelig sprunget ud i min have. Jeg har fundet nogle sorter som skulle være gode til at komme igen, og samtidig har farver jeg holder meget af. Desværre kan jeg ikke finde labels eller noget på mailen som minder mig om hvilken sort jeg købte... Undrer mig over hvor jeg har lagt det... det dukker forhåbentlig op!  En vidunderlig farve er det ihvertfald.


Dette er en botanisk tulipan ved navn Lady Jane. Den har så fine græsagtige blade og en fin lethed i udtrykket. Den vokser hvor jeg har Purpur Solhatte, så her må der ikke være vækster med voldsom bladvækst. Lady Jane udfylder forårs-tomrummet på smukkeste vis syntes jeg:



Dens blomster minder ligefrem om Magnolieblomster, når man ser dem i nærbillede

Som man kan se i baggrunden på 2. billede, er jeg ved at være helt oversvømmet med Forglemmigej i haven i øjeblikket. De er slet ikke sprunget ud allesammen, så de vil vokse et godt stykke tid endnu, men allerede nu er de ved at kvæle andre planter, så jeg har luget en del i dem. De er så plantet andre steder i haven, samt i krukker:


Faktisk har jeg slet ikke købt nogen forårsblomster endnu, for jeg har rigelig med Forglemmigej til de tomme krukker...


...og til vasen i stuen


Tænk sig at den blide poetiske vækst kan blive så invasiv...  Men jeg elsker den nu alligevel! :-)


Jeg ønsker jer en skøn ny forårs-uge!


7 kommentarer:

  1. Sikke en fantastisk tulipan, den Lady Jane! Meget smuk og elegant!
    Hilsen Henrik Havehjerne

    SvarSlet
  2. syntes lady jane er for lækker.. jeg har også den lilla tulipan og kan ikke sikkert huske hvad den hedder.. men noget i retning af purple prince forsvæver mig..

    forglemmigejerne er skønne, både i bed og i krukkerne, de klæder dem utroligt godt
    KH
    Marianne

    SvarSlet
  3. Dejlige billeder fra din forårshave - god ide med Fotglemmigej i krukker - det ser rigtig fint ud. Jeg er gætter også på Purple Prince.
    Venlig hilsen Linda

    SvarSlet
  4. Nydelige tulipaner! Høres fantastisk ut å ha for meget av Forglemmegei :)

    SvarSlet
  5. Hvor er hun fin din Lady Jane - jeg kæmper også med beplantningen i det bed hvor mine Solhatte står..... jeg gider jo ikke ha' et helt bart bed, så jeg må hive bladene af de frækkeste naboer og fjerne Scillabladene så snart de har blomstret færdigt. Forglemmigej kan man aldrig få for mange af - og de er jo nemme at trække op, hvis der alligevel kommer mange. De søde små blå ansigter er så dejlige.

    SvarSlet
  6. Tak for dejlige hilsner og kommentarer :-)
    I har helt ret i at man ikke kan have for mange Forglemmigejér! Men ikke desto mindre var der adskillige "desperate skrig" derude fra bedet, hvor roser og stauder var ved at blive helt begravet i yndige blåblomstrede forårskåde vækster! :-D
    Lady Jane er virkelig køn og elegant, og med sine 30-40 cm i højden, passer den meget smukt med forårsbedets øvrige højde, når man kigger ud over bedene. Kun når man står og kigger lige ned i bedet, lægger man mærke til at den ikke dækker jorden helt.
    Den lilla tulipan må ganske rigtig være Purple Prince, for jeg fandt til sidst et stykke pap fra indkøbet, med det navn på. Tak for hjælpen :-)

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...