lørdag den 15. juni 2013

Nedtælling til rosenflor!


Common Moss nyder dagens sidste solstråler. Denne rose er særdeles hemmelighedsfuld, og tager sig god tid med at folde den indre skønhed ud. Den har også en meget karakteristisk charme. Ihh hvor jeg glæder mig! :-)
 

Jeg er rigtig glad for at se disse roser trives op ad vores lune sydvestmur! Jeg har prøvet Gloire de Dijon et par gange hvor jeg boede tidligere, men aldrig rigtig oplevet den som en klatrerose med vigør.
Endelig har min nuværende sendt lange skud op, som jeg har bundet vandret, og nu bugner grenen af store knopper og ny-udsprungne skønheder. Jeg synes at disse rosers farver er smukke sammen med murens toner.
 

For at være sikker på at få rosenblomster her, plantede jeg sidste år også en Alchymist,(rosen til venstre) og heldigvis trives de begge strålende!
 

Tænk engang... for 2 år siden plantede jeg bittesmå selvsåede Jakobstige frøplanter ud i  bedet her... og nu ser det næsten ud som om her ikke gror andet!
 

Men det er altså sådan en dejlig og smuk selskabsplante. De startede med at blomstre sidst i Maj, og ser altså slet ikke trætte ud endnu. Akelejerne derimod, er jeg begyndt at klippe ned i takt med at blomstringen er ved at slutte.
 
 
Min søn og jeg, kom forbi denne fine grøftekant efter en cykletur til Furesøen. Utrolig charmerende lille mesterværk af naturen!
 

Dette smukke motiv, har jeg ønsket at tage billede af i et år! De lange lette bladranker bliver på smukkeste vis gennemlyst af solnedgangens stråler, og resultatet er et helt vidunderligt skue.


Det er en gruppe af hængepil som vokser rundt om en lille sø, midt i et skovomkranset engområde, og det er et dejligt idyllisk syn, efter skovens dunkelhed. Desværre er flere grene blevet beskåret siden sidste år, hvor der hang lange ranker ned over stien.

Jeg ønsker jer alle en rigtig dejlig week-end!

5 kommentarer:

  1. Ja jakobsstigen ser så sart ud, men det skal man ikke lade sig narre af. Mosroser har jeg haft et godt øje til et stykke tid, men kunne godt tænke mig at se dem i virkeligheden, før jeg køber nogen.

    SvarSlet
  2. Mange dejlige billeder! Og god weekend til dig!

    SvarSlet
  3. Hej Alice.Jeg er bare vild med billedet at alle de smukke jakobsstiger.Og nu kommer den dejlige tid med roser.Men først skal vi nyde alle de smukke pæoner.Jeg har valgt at vise min køkkenhave og drivhus i dag,for nu er kartoflerne der.
    Rigtig god weekend knus Jette

    SvarSlet
  4. Hej Alice
    Jeg glæder mig også til du viser Common Moss igen. Min står nok lidt for skygget, der er ikke meget go i den endnu, men der er da udviklet to knopper. Står din skygget? Jeg er bange for, at min ikke får en eneste solstråle.
    Roserne op af muren er fine, så langt er min alchymist ikke endnu.
    Smukke billeder, du har taget af træerne, hængepil er jeg også vild med, de er så smukke.
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
  5. FANTASTISKE billeder du viser - hold da op.
    Jeg kan godt forstå du glæder dig til at "se" dine roser, og dine jakobstige er da heller ikke at kimse af :0)
    God weekend.
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...